What do you search for?

Cultivate

Online privatliv bliver for de kloge, men ikke kun for de rige.

edited October 2016 in From the team
"Det er besværligt, og du er nødt til at købe dig til et privatliv. Hvis du har råd til det", sådan skriver Pernille Tranberg og Gry Hasselbalch i et indlæg om online privatliv og dataetik.

Men er det nødvendigt at være rig for at få online privatliv? Jeg tror først og fremmest du skal være klog nok til at vælge en alternativ tjeneste til f.eks. Facebook Messenger eller Google søgning, og jeg ved nogle af dem bliver gratis at anvende, altså man behøves ikke være rig.

Afhængighed af bekvemmelige services eller frihed til at vælge?

Der er en vis bekvemmelighed, måske ligefrem afhængighed af services der kan opvarte dig personligt på grund det indgående kendskab de har til dig, hvor du har været, hvilke billeder du har taget, eller hvad du søgte på og snart også hvad du siger bag hjemmets fire vægge.

Alle har brug for at have frihed og være sig selv indimellem. De fleste vil på et eller andet tidspunkt ønske at kunne bruge en service der ikke høster private data. Noget af den besnærende bekvemmelighed forsvinder, men til gengæld kan du (måske) stole på, at din personlige adfærd ikke overvåges af kommercielle interesser der vil sælge dine personlige data til højest bydende. Det kræver dog at der er reelle alternativer at vælge imellem, og i nogle tilfælde at du er parat til at betale for dem.

Dataetiske services bliver ikke kun for de rige.

Der kommer både kommercielle gratis tjenester, og non-profit alternativer til de eksisterende services. Markedet er så stort at der vil være plads til det, de bliver nok ikke så dominerende (og profitable) som de eksisterende globale services, men der er en stigende interesse fra forbrugerne for at kunne vælge alternativer til Google og selv kontrollere hvem de deler data med.

Der er allerede nu såkaldte meta søgemaskiner, der lykkes med at skabe gratis adgang til privat søgning. F.eks. StartPage og Duckduckgo, der anonymiserer din søgning inden de køber og henter resultaterne hos en af de store søgemaskiner. De bliver altså et anonymiserende led mellem dig og tjenesterne der lever af dine personlige data. De er gratis at bruge, men deres eksistens afhænger af de globale selskabers velvillighed, og prisen de tager, for at stille data til rådighed for "mellemmanden" der præsenterer dem for dig. Hele ad-blocking bølgen er også rullet hen over os, og der findes en del gratis browser plugins der kan blokere cookies og tracking i din browser.

Så måske er der et kommercielt potentiale i dataetik og en konkurrence fordel i ikke at indsamle brugerdata, eller at kunne håndterer dem der indsamles med respekt for brugerens privatliv, det mener Pernille Tranberg og Gry Hasselbalch i hvert fald, og de har fornylig udgivet en bog om ”Dataetik – den nye konkurrencefordel”.

Forretningsmodellerne for de alternative data etiske services bliver forskellige.

Overordnet kunne de kategoriseres sådan her:
  1. Der kommer der services som bliver gratis at anvende, mod at der anvendes reklamer og affiliate links, som er konktekst baserede, og ikke baserer sig på at høste personlige adfærdsdata. f.eks findx - den private søgemaskine, som er et alternativ til Google. (jep – det er den vi udvikler hos Privacore )
  2. Der vil også være services, med en gratis basis ydelse, og tilbud om ekstra funktioner mod betaling, men man behøver ikke være rig for at anvende basis produktet og vælge privatliv. Den model forventes besked app’en Wire at bruge.
  3. Der er også nogle der bliver baseret på at der skal betales for at få et beskyttet privatliv. f.eks. Better by ind.ie, en adblocker til iOS, som koster nogle dollars i Apples App Store - altså for de rige.

Kan man stole på open source produkter der lover privacy?

Fælles for mange af de nye services er at de er Open Source, (de tre ovenstående er), der kan altså kigges i programmernes kode, og man kan med den rette tekniske kompetence få indsigt i hvordan produkterne virker og om de er til at stole på.

Uanset at der er transparens i virksomheder og produkter med Privacy fokus, kommer det til at kræve en høj grad af tillid. Det er som sådant en problemstilling for alle kommercielle tjenester, men de fleste af os tror jo på at medicinen lægen udskriver virker, og vi sluger rask væk den ene tablet efter den anden, men tilliden er på plads – udviklingen af præparatet er underlagt strenge myndighedskrav, og medicinal industrien har i mange år arbejdet efter klare instrukser omkring hvordan analyse og dokumentation af præparaternes virkning og bivirkninger skal ske.

Et af problemerne når det drejer sig om data tjenester er at retningslinjerne og kravene data etik først nu er ved at blive skrevet, og som Margrete Vestager sagde på DataEthics.eu eventet i september ”We Need To Change Behaviour and Demand Privacy”, og det fra både forbrugerens og myndighedernes side. Selvom der er ny lovgivning på vej i Europa, kommer det til at tage tid at få den på plads, så virksomheder der allerede nu er på forkant med dataetik, vil have et lille forspring når lovgivningen kommer på omdrejningshøjde med realiteterne omkring databehandling af private data, som den blandt andet gør med EU's initiativer for beskyttelse af personlige data

Det tager tid at udvikle reelle alternativer til Google

Der tager tid at udvikle en rigtig privat søgemaskine og blive et reelt alternativ til Google, og det same gælder for alternative besked tjenester, browsere og social netværk der har fokus på data etik. De skal finde en forretningsmodel der kan bære udviklingen af produkterne og give den ønskede profit, og der er mange bud kan man læse i ”Dataetik – den nye konkurrencefordel”

Når vi i Privacore bygger en rigtig søgemaskine findx, hvor sammenligningen med Google ligger lige for, er det klart vi er nødt til at kunne finde relevante resultater og levere hvad du som bruger forventer, men vi bliver nok aldrig lige så store som Google, for vores forretningsmodel er en anden, selvom vores services er gratis at bruge og baseret på reklameindtægter og partneraftaler. Læs den korte udgave af "The deal when you use Privacores services" her.

Og så et lille PS til de utålmodige: Vi var optimistiske og troede oprindeligt på lancering af www.findx.com i maj i år, men vi har måtte revurdere og sigter nu efter at åbne beta for alle i Januar 2017, men du kan faktisk allerede nu skrive dig op til adgang til findx lukkede beta, hvor vi løbende åbner for adgang til en privat europæisk søgemaskine.


Sign In or Register to comment.